airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Handicap UGE 41

Temaet for Handicapuge 41 2020 er: Usynlige handicap 

At have et handicap indebærer at være udfordret og møde barrierer i sin hverdag. Barriererne kan være til stede på mange forskellige områder.

Har du et synligt, fysisk handicap, er det nemt for andre mennesker at se, at der er barrierer for dig på det fysiske område. Det er nemt at tilbyde dig hjælp og støtte, hvis du skal ind ad en dør eller have fat i noget, du ikke kan nå fra din kørestol.

Usynligt handicap

Har du et usynligt handicap, er det straks sværere for andre mennesker at se og forstå, hvorfor du gør, som du gør.

Hvorfor kan du ikke overskue at købe ind til aftensmaden? Hvorfor taler du langsomt? Hvorfor bliver du så hurtigt træt? Hvorfor kan du ikke finde ordene, når du vil fortælle om noget spændende, du har oplevet? Hvorfor bliver du vred over, at nogen har flyttet den stol, du plejer at bruge? Hvorfor er det svært at være sammen med mange mennesker? Og så videre …

Uge 41

Handicapuge 41 2020 har fokus på alle de spørgsmål, som personer med et usynligt handicap ønsker, at omverdenen kender baggrunden for.

Handicapuge 41 2020 har fokus på børn med usynlige handicap – forældre oplever ofte, at andre ser på dem som dårlige forældre, der ikke har opdraget deres børn ordentligt.

Handicapuge 41 2020 har fokus på inklusion af personer med usynlige handicap i daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, sportsklubber, arbejdsmarkedet mm.

Handicapuge 41 har fokus på at nedbryde barrierer i hverdagen og samfundet, så personer med usynlige handicap får et lettere liv.

Opfordring

Vi opfordrer alle – kommuner, sportsklubber, foreninger, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, døgninstitutioner og privatpersoner til at lave arrangementer med fokus på at give større indsigt i, hvad der ligger til grund for de usynlige handicap, og hvad der kan gøres for at nedbryde barriererne og inkludere personer med usynlige handicap i hverdagen og samfundet.

Sammen skal vi oplyse og skabe større forståelse for, at et handicap er meget mere end et synligt, fysisk handicap.

Frist

Ansøgninger med bemærkning 'Handicap uge 41' sendes til: iass@nanoq.gl senest: 25. september 2020
G-LHFDRCYS34