airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Metoder i rådgivnings- og krisecenterarbejde

Her kan du finde Danners metodebog, der indeholder metoder i rådgivnings- og krisecenterarbejde for voldsudsatte kvinder og børn
Generelt
Metodebogen består af to dele, og kan både læses fra ende til anden og fungere som opslagsbog. Første del af bogen beskriver de overordnede rammer og Danners tilgang til arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn. Derefter følger anden del af bogen, som beskriver de metoder Danner anvender i arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn, både før, under og efter et ophold på krisecentret.
Første del af metodebogen belyser blandt andet voldens 5 former, som er Fysisk vold, Psykisk vold, Seksuelle overgreb, Materiel ødelæggelse og Økonomisk vold.
“Vold er enhver handling rettet mod en anden person – en handling som skader, smerter, skræmmer eller krænker og får personen til at gøre noget mod sin vilje eller stoppe med at gøre noget, som personen gerne ville”
Anden del af bogen fokuserer på de metoder, der er knyttet til de specifikke tilbud før, under og efter et ophold på krisecenter. Derudover beskriver bogens anden del også, hvad der typisk karakteriserer kvinder udsat for vold. Hun kan f.eks. befinde sig i en permanent tilstand af alarmberedskab, hun kan være vagtsom, irritabel, bange og have søvnproblemer. At leve i vold kan desuden påvirke samspillet mellem mor og barn.
Håndbogen er udarbejdet på baggrund af Danners* erfaringer og viden inden for området med kvinder og børn, og kan fungere som en fælles referenceramme på krisecentre og andre instanser, der arbejder med voldsudsatte kvinder og børn. Håndbogen har fungeret som pensum i forbindelse med undervisningen i Kattunneq og blev i den forbindelse oversat til grønlandsk.
Metodebogen

Du kan finde metodehåndbogen her:

Danners metodebog