airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Voksne med senfølger efter overgreb

Senfølger er kendetegnet ved en lang række psykiske, sociale og fysiske lidelser/vanskeligheder i voksenlivet, som er fremkommet pga. seksuelle overgreb i barndommen.
Generelt

Hvad er senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen?

Senfølger er kendetegnet ved en lang række psykiske, sociale og fysiske lidelser/vanskeligheder i voksenlivet, som er fremkommet pga. seksuelle overgreb i barndommen.

Senfølger efter seksuelle overgreb kan bl.a. være:
• Depression
• Angst
• Alkoholmisbrug/stofmisbrug
• Selvmordstanker
• Tilknytningsvanskeligheder til arbejdsmarkedet
• Vanskelige samlivsforhold/sociale tilknytningsproblemer
• Post-traumatisk stress syndrom (PTSD)
• Spiseforstyrrelser

Senfølger viser sig ofte, når der er gået en længere periode – typisk flere år – hvor personen ikke har fået hjælp til at håndtere de seksuelle overgreb. Senfølger kan f.eks. påvirke den enkeltes evne til at håndtere sin egen dagligdag negativt. Det kan være vanskeligt at udvikle jævnbyrdige nære relationer, at fastholde et arbejde og at sørge for at give sine børns gode opvækstvilkår.

Man kan ikke fjerne minderne om seksuelle overgreb, men man kan få hjælp til at lære at leve med det, der er sket i barndommen og få et godt liv og en bedre livskvalitet i voksenlivet. ”Rejseholdet for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen” blev etableret af Naalakkersuisut i 2013 med det formål at hjælpe borgere med senfølger til et bedre liv.

 

Hvad tilbyder Rejseholdet for voksne med senfølger?

Rejseholdet består af forskellige teams af psykologer og psykoterapeuter, der rejser rundt i landet og tilbyder terapeutisk behandling til voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn. Siden etableringen af Rejseholdet i 2013 har flere end 650 personer været i behandling i 13 byer og 2 bygder.

Rejseholdet opholder sig i en by eller bygd i en hel uge hver måned igennem 11 måneder, hvor borgere med senfølger kan få gruppebehandling og/eller individuel terapi. Når man melder sig til Rejseholdet, vil man blive indkaldt til en visitationssamtale med terapeuterne. Rejseholdet vurderer her behovet for behandling og inviterer til den første behandlingssession. Som regel vil borgere få tilbudt to behandlingssessioner i løbet af Rejseholdets behandlingsrejse til byen/bygden.

Foruden den terapeutiske behandling tilbyder Rejseholdet forskellige former for opkvalificering af fagpersoner lokalt, der arbejder med sager om seksuelle overgreb. Det er f.eks. opkvalificering i form af psykoedukation, netværksmøder, supervision og kurser.

 

Koster det noget?

Det er gratis at få terapeutisk behandling for senfølger efter seksuelle overgreb fra Rejseholdet.

 

Hvad skal jeg gøre?

Kontakt dit lokale kommunekontor, socialforvaltning eller familiecenter for at høre, hvilke tilbud der evt. er til behandling af senfølger i din by/bygd.

Hvis Rejseholdet er i byen, vil du blive henvist videre til Rejseholdets lokale samarbejdspartner, som vil formidle kontakten til Rejseholdet.

Du kan også selv finde oplysninger om Rejseholdets aktuelle behandlingsbyer og lokale kontaktpersoner på Rejseholdets Facebook-side

 

Frister

Når Rejseholdet kommer til din by/bygd, kan du komme behandling, og der er løbende optag. I Nuuk er der hele tiden muligt at komme i behandling hos Rejseholdet.