airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Når der er sket et seksuelt overgreb

Definitioner af seksuelle overgreb

Der er mange forskellige definitioner på seksuelle overgreb. I Centralrådgivningsenheden er der opmærksomhed på forskelle i definitionerne mellem seksuelle overgreb, seksuelt misbrug og seksuel vold. Nedenfor beskrives nogle af definitionerne.

Centralrådgivningsenheden benytter til daglig begrebet seksuelle overgreb, da denne betegnelse er almen kendt og samtidig dækker over en bred vifte af seksuelle overgreb, Centralrådgivningsenheden ser i arbejdet.

Seksuel vold
Betegnelsen seksuel vold kan benyttes som en overordnet betegnelse for både seksuelle overgreb og seksuelt misbrug. Vold kan opdeles i fysisk, psykisk og seksuel vold. I alle former for vold findes en psykisk komponent. Vold betragtes som en overordnet betegnelse og indebærer, at den krænkende person udnytter sin egen magtposition i en krænkelse af et barn, som lider overlast af handlingen, som f.eks. ved seksuel vold.

Seksuelle overgreb
Seksuelle overgreb mod børn og unge defineres som enhver handling eller aktivitet af seksuel art, hvor:

  • Barnet eller den unge ud fra sin alder eller sit udviklingstrin ikke er i stand til at forstå eller ikke giver samtykke til handlingen.
  • Barnet eller den unges personlige og (eller) fysiske integritet krænkes.
  • Den krænkende part udnytter barnets eller den unges afhængighed eller udnytter sin egen magtposition, der baserer sig på den krænkende parts behov.
  • Samfundets lovgivning og (eller) den almindelige moral overskrides.

Handlingerne eller aktiviteten af seksuel art kan f.eks. være incest, blufærdighedskrænkelse, beføling, samleje eller anden kønslig omgang m.v. Den krænkende part kan være en voksen, men også en ung eller et barn.

Seksuelt misbrug
Betegnelsen seksuelt misbrug bruges hyppigt som sidestillet med seksuelle overgreb. Betegnelsen anvendes her ved gentagne overgreb mod børn og unge som f.eks. ved incestuøse langvarige forhold eller overgreb mod ét barn i en længere periode. Overgrebene begås også her af en mere erfaren person, som barnet eller den unge står i et afhængighedsforhold til.

Pædofili
Seksuelt misbrug relateres også ofte til pædofili, men adskiller sig fra det ved, at ikke alle overgreb begås af pædofile og ikke alle pædofile misbruger børn.

Pædofili er en tilstand, hvor en person tiltrækkes seksuelt af børn og ønsker et seksuelt samvær med dem. Pædofili er en seksuel afvigelse i den forstand, at den seksuelle adfærd afviger fra flertallet i en befolkning. Hvis den pædofile udlever sine ønsker om seksuel samvær med børn, kaldes dette pædofil adfærd. Man kan desuden være pædofil i forskellige grader, f.eks. kan en person have pædofil adfærd, samtidig med at han/hun har voksne partnere. Det er dog sådan, at man kan definere den ”ægte pædofile” som en person, der udelukkende retter sin seksualitet mod mindreårige og kun opnår seksuel tilfredsstillelse gennem tanker eller handlinger med mindreårige børn. Den pædofile erkender ikke, at der er en klar skelnen mellem den voksne seksualitet og barnets seksualitet, og at disse to aldrig kan sidestilles.

Incest
Incest eller blodskam er, når der er et seksuelt forhold mellem biologisk beslægtede. Dvs. blodsbeslægtede familiemedlemmer. Dette kan være mellem voksne, mellem børn eller mellem voksne og børn. Incest er i juridisk forstand ulovligt og kan straffes derefter ligesom andre former for seksuelle overgreb.

Man ved, at jo tættere relation, der er mellem barnet og krænkeren, jo større skadesvirkninger kan det have på barnet. Det betyder også, at selvom incest omhandler blodslægtninge, vil seksuelle overgreb fra en person i tæt relation til barnet såsom en stedfar, adoptivsøn, stedsøster eller andre tætte, men ikke-blodrelaterede slægtninge give lige så voldsomme skadesvirkninger på barnet som ved incest.

Kategoriopdeling af seksuelle overgreb
For at forstå graden af det seksuelle overgreb kan man yderligere opdele det i kategorier.

1. Overgreb uden fysisk kontakt. F.eks. opfordring til seksuelle aktiviteter, se pornofilm sammen, blive fotograferet eller filmet på en måde, der stimulerer den krænkende parts behov, se på en voksen onanere eller beføle sig selv på en seksuel måde, se på en voksen blotte sig.

Denne kategori kaldes også passivt overgreb.

2. Overgreb med fysisk kontakt. F.eks. blive kysset og kærtegnet på en seksuel måde, få taget tøjet af, skulle røre krænkerens kønsdele, selv blive befølt med eller uden tøj på.

Denne kategori samt nedenstående kategori 3 kaldes aktivt overgreb.

3. Overgreb med forsøg på eller fuldbyrdet samleje vaginalt eller analt samt voldtægt.

De forskellige definitioner og kategoriale opdelinger fortæller os intet om den (psykologiske) proces, der har været forud for overgrebet, eller om hvor længe overgrebet har stået på. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på alle omstændigheder om overgrebet for at forstå den belastning, som overgrebet kan have udgjort for barnet eller den unge.

Relationen mellem barnet/den unge og krænker, graden af overgrebet, samt hvor længe overgrebet har stået på, har alt sammen en stor betydning for den traumatiserende virkning, det seksuelle overgreb får.

Konsekvenser af seksuelle overgreb

Udover de reaktioner, der kan fremkomme, kan følgerne af seksuelle overgreb være mange og voldsomme. Følgerne af overgrebet kan være store for den ramte, dennes pårørende og for samfundet. Hemmeligheder, tabuisering og reaktioner herpå påvirker hele vejen rundt.

Vedvarende fysiske og psykiske mén, stressreaktioner, depression, PTSD samt skam- og skyldfølelser og problemer i relationer til andre er nogle få af de konsekvenser, der kan opstå efter et seksuelt overgreb.

Børn, der udsættes for seksuelle overgreb, udvikler mange gange et negativt selvbillede og kan gennem livet få svært ved at mærke sine personlige grænser.

Voksne med senfølger af seksuelle overgreb kan opleve at have et ambivalent forhold til sex, eget kropsbillede og intime relationer til andre mennesker. De kan opleve det svært at stifte familie eller indgå i andre relationer i livet som f.eks. igennem arbejdslivet.

 

Mennesker er dog forskellige og reagerer forskelligt på traumatiske oplevelser i barndommen såsom seksuelle overgreb.

Vi fødes med forskelligt udgangspunkt, forskelligt genetisk fundament og vokser op i forskellige miljøer. Nogle mennesker vokser op i et miljø med bedre psykiske og sociale forhold end andre og klarer måske derfor voldsomme oplevelser bedre end andre. Denne forskel i styrke hos mennesker kaldes modstandskraft eller resiliens.

Resiliens kan beskrives som de forhold i ens person, der gør det muligt at klare sig godt trods svære opvækstvilkår. Ens modstandskraft eller resiliens udvikler sig på baggrund af ens medfødte egenskaber, men lige så meget på baggrund af ens opvækstvilkår. Dette kan være en stabil tillidsfuld voksen, et godt socialt netværk, egen personlighed – f.eks. at være aktiv fremfor passiv eller ansvarsfuld fremfor hjælpeløs. Ikke kun ét enkelt forhold gør sig gældende, men et samspil af flere faktorer

Tegn og reaktioner

Børn er forskellige. De reagerer forskelligt og udtrykker sig forskelligt alt efter deres alder og modenhed.

Der findes ingen facitliste på, hvordan børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb, reagerer. Dog kan nogle af nedenstående tegn og reaktioner forekomme:

 

Seksualiseret adfærd

Seksualiseret adfærd forstås her som en adfærd i forhold til det seksuelle område, der afviger fra det, man normalt kan forvente for et barn i en given alder og udvikling.

Hvis børn og unges adfærd i forhold til det seksuelle område antager karakter af voksensex og f.eks. indeholder gentagne seksuelle handlinger, der ikke er i overensstemmelse med barnets alder, så er det ikke normalt, og det er de voksnes ansvar at gribe ind.

Hvis et barn overskrider et andet barn eller en voksens grænser seksuelt, så er det ikke normaladfærd. Hvis et barn i ekstrem grad søger seksuel selvtilfredsstillelse, f.eks. tvangspræget onani eller masturbation, så bør man reagere på det.

Hvis et barn taler om sex og seksuelle handlinger, som ikke almindeligt hører til aldersgruppen, så er der grund til at være mere opmærksom.

 

Ændring af adfærd

Vær opmærksom på, om barnet eller den unge pludselig ændrer adfærd. F.eks. at gå fra at være meget udfarende og nysgerrig til at være indelukket. En pludselig ændring i adfærden kan betyde, at der sker noget voldsomt i barnets liv. Adfærden kan være et signal på, at barnet mistrives.

Vær her opmærksom på, at nogle børn og unge, der har været udsat for seksuelt misbrug over længere tid, ikke nødvendigvis viser ændringer i adfærden.

 

Modvilje mod bestemt person

Protest mod at skulle være sammen med en voksen eller bestemt person.

Umotiveret gråd (angst)

Mange børn, der udsættes for seksuelle overgreb, føler ikke, de har nogle at tale med om deres oplevelser. De går rundt med en masse uforløste følelser, hvilke kan vise sig i pludselig gråd eller angst.

 

Søvnløshed (mareridt)

Hvis søvnløse nætter og mareridt fremkommer oftere end normalt og evt. i samspil med nogle af de andre mulige reaktioner, er der grund til at være ekstra opmærksom.

 

Fysiske symptomer

Har barnet fysiske symptomer som blå mærker, sår ved munden, udflåd, smerter ved kønsorganer, seksuelt overførte sygdomme eller lignende, er der grund til at være bekymret.

 

Tristhed (depression)

Konstant tristhed, følelsen af ensomhed og magtesløshed.

 

Aggressivitet (hyperaktivitet)

Nogle børn får en voldsom udadreagerende adfærd. Dette kan være raserianfald eller angreb på børn og voksne. Andre børn fremstår hyperaktive og gør alting i et meget højt tempo.

 

Koncentrationsvanskeligheder

Nogle børn reagerer ved ikke at kunne fokusere på en enkelt opgave eller leg ad gangen. Mister let overblikket og lader sig nemt distrahere.

 

Selvskadende adfærd

Skærer i sig selv (cutting), brænder sig selv eller gør anden skade på sig selv. Selvmordstanker er også en selvskadende adfærd.

 

Regression

Nogle børn reagerer på mistrivsel ved at gå tilbage i udviklingen, eller hvor udviklingen går i stå. Det kan f.eks. være at tale babysprog eller tisse i sengen/bukserne, selvom man godt kan finde ud af at gå på toilettet.

 

Encoprese eller enuresis

Ufrivillig vandladning eller afføring, selvom børnene har været renlige.

 

Intet selvværd (hjælpeløshed, passivitet)

Børnene kan miste troen på sig selv og ikke føle sig noget værd.

 

Spiseforstyrrelser

Anoreksi (sulter sig selv) eller bulimi (overspisning med efterfølgende opkast).

 

Ondt i maven, hovedpine

Mange børn får psykosomatiske symptomer som et udtryk for, at de ikke trives. Dette kan være ondt i maven, hovedet eller andre steder i/på kroppen. Psykosomatiske symptomer kan man ikke finde nogen fysiske forklaringer på.

 

Vedholdende tavshed

Børnene kan virke tavse og isolere sig. Dette kan skyldes, at de er blevet bedt om at holde overgrebet hemmeligt eller er blevet truet med konsekvenser, hvis de fortæller om det.

 

Påfaldende hygiejnepleje

Nogle børn kan også virke usoignerede, gå i snavset tøj og ikke ville vaskes/gå i bad.

 

Mangelful eller overdreven blufærdighed

Nogle børn forsøger at skjule deres krop ved f.eks. at klæde sig i for stort tøj. Omvendt er nogle børn påfaldende udfordrende klædt.

 

De forskellige tegn og reaktioner gælder ikke kun ved seksuelle overgreb. Reaktionerne kan være opstået på baggrund af forskellige forhold i barnets liv. Det er derfor vigtigt at tænke på alle forhold (f.eks. daginstitution, klubmiljø, hjemmet, venner, udvikling m.v.) omkring et barn eller en ung, før man danner sig en konklusion.

Observerer du tegn og reaktioner, der bekymrer dig, bør du skrive dine observationer ned og tale med din ledelse om dem.